Indlæser
National Konference STOFMISBRUG 2018
Dato og tid
Mandag d. 12. marts 2018 kl. 10:00 til tirsdag d. 13. marts 2018 kl. 13:00
Tilmeldingsfrist
Fredag d. 2. marts 2018 kl. 23:55
Sted
Crowne Plaza Copenhagen Towers,
Ørestads Boulevard 114 - 118,
2300 København S
Crowne Plaza Copenhagen Towers
Ørestads Boulevard 114 - 118
2300 København S
National Konference STOFMISBRUG 2018
Arrangementsbeskrivelse
Velkommen til National Konference STOFMISBRUG 2018. KABS VIDEN har i en årrække stået for denne konference, som har tiltrukket over 300 deltagere til et to-dages arrangement i naturskønne omgivelser ved Vejle Fjord. STOFMISBRUGs-konferencerne udmærker sig ved et varieret og højt niveau, der spænder fra praksis og metode til forskning og socialpolitik. Og deltagerne selv er en frugtbar blanding af forskellige professioner - socialfolk og sundhedsfaglige, ledere og embedsværk fra private og offentlige tilbud, kommuner, regioner, styrelser og ministerier, NGO og forskningsinstitutioner. I 2018 skifter vi scene til Ørestaden i København. Det giver mulighed for, at flere kan deltage (444 pladser). Konferencen ligger i forlængelse af en weekend, så vores mange gæster fra provinsen har mulighed for at kombinere faglig inspiration med en Københavnertur. Programmet fordeler sig mellem plenumpræsentationer og parallelsessioner samt tre spor om henholdsvis børn og unge, voksne og ældre samt ledelse, data og økonomi. Traditionen tro byder konferencen på et festligt indslag før festmiddagen under trækronerne i Crowne Plazas stemningsfyldte atrium. Også i år bliver konferencen fulgt af nogle unge journalister, som sørger for interviews og skæve vinkler. |
Program |
Scroll ned eller download programmet som PdF-fil HER |
Tid |
12.-13. marts 2018 |
Sted |
Crown Plaza Copenhagen Towers, Ørestads Boulevard 114-118, 2300 København S, T: 88776655, www.cpcopenhagen.dk/ |
Målgruppe |
Behandlere og ledere fra offentlige og private behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet, misbrugskonsulenter, visitatorer, administratorer og politikere. Konferencen har plads til 444 deltagere. |
Tilmelding |
Elektronisk tilmelding og betaling her på siden inden 26. februar 2018 kl. 12:00. |
Betaling |
Deltagerbetaling (ex. hotel) opkræves ved tilmelding. Betaling kan ske via EAN-nummer eller betalingskort. Kvittering for betaling fremsendes pr. e-mail. |
Pris |
Kr. 3.450,- som dækker adgang til konferenceprogrammet begge dage inklusive forplejning. Deltagelse i festmiddag bestilles særskilt i forbindelse med tilmelding. |
Overnatning |
KABS tilbyder i samarbejde med Crown Plaza Copenhagen Towers Early Bird priser på værelser, hvis du booker inden 31. januar 2018. |
Arrangør |
KABS VIDEN, Bakken 3, 2600 Glostrup, T: 45117500, M: 29398193, kabsviden@glostrup.dk |
Program |
Kathrine Bro Ludvigsen, Mia Heick, Karen Ervolder, Louise Duus, Danny Reving, Anne Hyldekvist, Rasmus Axelsson, Christian Scharbau, Thomas Fuglsang |
Sekretariat |
Spørgsmål vedr. tilmelding, økonomi, leje af udstillingsstande: Lykke Christensen, T: 45117500, M: 29398193, lykke.christensen@glostrup.dk |
Forbehold |
Ret til ændringer i programmet forbeholdes |
P R O G R A M
Mandag 12. marts |
|
09:00 |
Registrering og kaffe |
10:00 |
Velkomst |
10:10-11:00 |
Den følsomme hjerne og den nærmeste udviklingszone I de sidste 20 år har Susan Hart udviklet den neuroaffektive udviklingspsykologi, som er en teori baseret på ny hjerneforskning. Hun vil i dette oplæg give et indblik i, hvordan tilknytnings- og relationsforstyrrelser kan medføre, at man som ung eller voksen får vanskeligheder med følelsesmæssig regulering, personlighedsforstyrrelser og sociale vanskeligheder, der bl.a. kan medføre (stof)misbrug. Oplægget giver en kort introduktion til, hvordan man bedst støtter disse unge/voksne med fokus på deres nærmeste følelsesmæssige udviklingszone, og hvilke krav det stiller til de fagprofessionelle. |
11:00-11:30 |
Pause |
SPOR 1: |
Børn og unge (11:30-13:00) |
11:30-12:00 |
Binge-drinking og risikoadfærd Hvorfor er det vigtigt at have fokus på de unges omfattende alkoholforbrug – også kaldet binge drinking? Selv om tallene peger på at færre unge drikker sig fulde i dag, er der stadig tale om et omfattende alkoholforbrug blandt unge – ikke mindst på ungdomsuddannelserne. Hvordan forholder forældrene sig, uddannelsessystemet og de unge selv til alkoholforbruget? Hvilke konsekvenser får det omfattende alkoholforbrug og hvordan influerer det på brugen af andre typer af stoffer? |
12:00-12:30 |
Marginalisering og mestringsstrategi |
12:30-13:00 |
Integreret behandling af unge med dobbeltdiagnose Dogmet om tre måneders stoffrihed før psykiatrisk udredning og behandling efterlader dobbeltdiagnose-patienter i et tomrum. Det går ofte ud over unge mennesker med angst og ADHD som i en årrække har selvmedicineret med forskellige rusmidler i et forsøg på at dæmpe ubehag relateret til ubehandlet psykiatrisk lidelse. Misbrugsbehandling og psykiatrisk behandling under samme tag giver imidlertid mulighed for en helhedsorienteret behandling til gavn for patienten, psykiateren og misbrugsbehandlerne. |
SPOR 2: |
Voksne og ældre (11:30-13:00) |
11:30-12:00 |
Den danske tilgang til udryddelse af hepatitis C |
12:00-12:30 |
Behovet for psykiatrisk behandling på botilbuddene En rapport fra Sundhedsministeriet har for nylig bragt næring til diskussionen om, hvem der skal have ansvaret for behandlingen af stofbrugere med dobbelt diagnose. Udtrykket ”falder mellem to stole” er for længst blevet en hverdagsfrase, der samtidig dækker over udbredt resignation blandt de professionelle. Størst har frustrationen været på de socialpsykiatriske botilbud, som har mærket den ultimative konsekvens af manglen på psykiatriske services - nemlig drab af ansatte. Lena Sølling er mangeårig leder i hospitalspsykiatrien, misbrugsbehandlingen og senest botilbud for de hårdest belastede dobbelt diagnose brugere. Oplægget taget afsæt i brugernes perspektiv og stiller skarpt på ansvarsforflygtigelse og tovtrækkeri om sektorovergange. |
12:30-13:00 |
Behovet for omsorg og pleje hos ældre brugere Borgerne med rusmiddelafhængighed bliver ældre trods tidlig dødelighed blandt udsatte. Men de ældes tidligere end den øvrige befolkning og har flere komplekse problemstillinger af både fysisk og psykisk karakter. Den traditionelle plejesektor har ofte svært ved at rumme denne gruppe, men på Sundholm findes tre pleje- og botilbud målrettet gruppen. Her arbejdes professionelt på at give beboerne et værdigt liv. For de fleste af beboerne er og bliver dette tilbud, det sidste, men for nogle bliver det også et stop på vejen videre. Oplægget vil komme ind på målgruppens udfordringer og behov, samt hvilke særlige plejetilbud og tilgange denne gruppe har gavn af. |
SPOR 3: | Økonomi, effektmåling og forskning (11:30-13:00) |
11:30-12:00 |
SØM-modellen (social-økonomisk-model for udbytte af sociale investeringer) Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) er et nyt værktøj udarbejdet af VIVE for Socialstyrelsen. SØM kan beregne økonomiske konsekvenser af sociale indsatser og bidrage med viden om indsatsers omkostninger, effekter og økonomiske gevinster. Grundtanken er, at sociale indsatser ud over den direkte effekt af en given indsats, også kan have afledte effekter på andre områder. På den måde kan en social indsats opfattes som en investering. Med udgangspunkt i stof- og alkoholmålgrupperne illustreres det, hvordan SØM kan give et bud på de økonomiske konsekvenser og effekter af indsatser over for disse målgrupper. |
12:00-12:30 |
Kvalitetssikringens skæbne |
12:30-13:00 |
Resultatbaseret styring af behandlingen – giver det mening? |
13:00-14:00 |
Frokost |
14:00-15:00 |
Parallelsessioner I (se sessionerne nedenfor) |
15:00-15:30 |
Pause, kaffe og kage |
15:30-16:30 |
Parallelsessioner II (gentagelse af sessioner) |
1. Den treenige hjerne som krumtap i behandlingen I denne session tager Susan Hart tråden op fra sit hovedoplæg og belyser betydningen af en ”skræddersyet” interventionsplan ud fra princippet ”hvad virker for hvem?” Med udgangspunkt i den treenige hjerne som navigationsredskab viser Susan Hart vigtigheden i at finde den nærmeste følelsesmæssige udviklingszone. Sessionen kommer desuden ind på, hvordan man omsætter interventionsplanen til praksis, og giver konkrete forslag til øvelser, der relaterer sig til de tre niveauer i den treenige hjerne: Det autonome-, det limbiske- og det præfrontale niveau. |
|
2. Profilplejehjem til de ældste misbrugere Ninna Nordborg Nielsen, sygeplejerske på plejehjemmet Solgården og Laila Tarpgaard,sundhedsfaglig leder i Plejecentersektionen, Silkeborg Kommune Den helt basale og grundlæggende tilgang i arbejdet på Solgården er at se og møde borgerne, hvor de er. Solgården blev officielt åbnet og indviet den 1. september 2017 som profilplejebolig for ældre med alkoholmisbrug. Her bor borgere med alkoholmisbrug side om side med borgere i almindelige plejeboliger. Vi kommer ind på, hvad det særlige er ved et profilplejehjem og hvilke udfordringer og behov der førte til etablering af denne type plejehjem. Vi vil fortælle om vores erfaringer, hvad borgerne synes om det, og hvad det kræver af personalet at yde helhedspleje til målgruppen af ”ældre” borgere med alkoholafhængighed. |
|
3. Kreative metoder i tilbagefaldsforebyggelse Nathalie Larsen, pædagog og Daniel Fog Larsen, pædagog, KABS Stjernevang I det traditionelle tilbagefaldsforebyggende arbejde med dobbeltdiagnosticerede anvendes ofte katedral undervisning. Vores erfaring er at man med den tilgang ofte taber flere end man griber og at målgruppen bliver svær at fastholde. Derfor har vi udviklet en innovativ formidlingsform, hvor fokus på gruppedynamikken er fremtrædende. Behandlingen tager udgangspunkt i den gode dialog og den mangfoldighed, der karakteriserer deltagere med har forskellige psykiske problemstillinger. På denne måde etableres et trygt læringsrum med plads til diversitet, som danner afsæt for videre udvikling. I sessionen fortæller vi om vores erfaringer med et dialogbaseret gruppetilbud, hvor vi leger viden, strategier og sociale færdigheder ind i vores deltagere. |
|
4. Sig det! - om at underrette når stofbrugere har børn Karina Rohr, souschef og Marie Skovgaard, socialrådgiver, DøgnVagten, Københavns Kommune Udgangspunktet for DøgnVagten er, at der skal underrettes, når professionelle bliver bekendte med at stofbrugere har børn. Dette så de sociale myndigheder kan undersøge om barnet har behov for støtte. Ofte hører vi dog udsagn som: ”Jeg underretter ikke, for jeg ved hun er en god mor” eller ”Jeg underretter ikke, for far tager kun stoffer, når han ikke er sammen med sit barn”. Det føles dilemmafyldt og behandlere frygter at underretning vil skade relationen til brugeren. I sessionen kaster vi et blik på lovgivningen, og går i dybden med hvad der sker i barnets sag, når der underrettes. Det vil være muligt at komme med egne praksiseksempler, hvor man har oplevet det nemt/svært at underrette, og tale om de situationer, hvor der ikke bliver underrettet. |
|
5. Virker zoneforbud i nattelivet? Thomas Friis Søgaard, adjunkt, PhD., Center for Rusmiddelforskning, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Virker forbud? Har det effekt? Dette er spørgsmål som disse år optager mange behandlere, forebyggelsesaktører, politifolk, politikere og forskere. I denne præsentation bruger jeg et kvalitativt studie af unges opleves og reaktioner på at få et 2-årigt zoneforbud i nattelivet. Sessionen spørgsmålstegn ved den lineære og begrænsede forståelse af årsag-og-effekt, som ofte ligger til grund for rusmiddelindsatser og -politikker. Mens myndighederne har betonet at brugen af forbud virker kriminalpræventivt og tryghedsskabende i nattelivet, viser jeg, hvordan en processuel forståelse af effekt kan give os et indblik i, hvordan zoneforbuds effekter er dynamiske, og hvordan zoneforbud ofte har en lang række utilsigtede og til tider direkte modsatrettede effekter, end det man havde håbet på fra myndighedernes side. |
|
6. ”Man kan ikke sove, når man har den slags problemer” Jeppe Oute, adjunkt, PhD., Center for Rusmiddelforskning, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet I dag skal søvn ikke alene forbedre individets sundhed og velbefindende, men også bruges til at fremme økonomisk sikkerhed, produktivitet og effektivitet i præstationssamfundet. På baggrund af empiri fra et stort antropologisk studie fra stofbehandlingen og psykiatrien giver forsker Jeppe Oute fra CRF eksempler på forklaringsmodeller om søvn, som reflekterer nogle vidt forskellige værdier og idealer som benyttes i håndteringen af borgere med komplekse problemer. Hvilke konsekvenser får de forskellige forklaringsmodeller og hvordan bør behandlere tale om søvnproblemer? |
|
7. Musik- og kunstterapi i udredning og behandling Louise Duus, musik- og kunstterapeut, cand.mag. og Maja Frommelt, musikterapeut, cand.mag, KABS Stjernevang Oplægget er en introduktion til kunst- og musikterapi i arbejdet med mennesker med dobbeltdiagnoser og hvad denne tilgang kan. Men udgangspunkt i teoretiske temaer illustreres praksis med små casevignetter, og med en enkelt afprøvning med de fremmødte deltagere. I sessionen kommer vi ind på hvordan den oplevelsesorienterede tilgang tydeliggøre det før-sproglige, den nærmeste udviklingszone, mestringsstrategier og værdier, samt styrker deltagernes selvregulering og ressourcer. Tilgangen har vist sig anvendelig overfor personer, der traditionelt er svære at nå i behandlingen. |
|
8. Hvordan når vi brugere i et lokalt forankret hepatitisprogram? Tina Bruun, sygeplejerske, Rigshospitalet og CHIP, Region Hovedstaden, Lisbeth Hofman Andersen, sygeplejerske og SACC-koordinator, Center for Rusmiddelbehandling, Københavns Kommune og Anja Bloch, formand for Brugernes Akademi og Rådsmedlem i Rådet for Socialt Udsatte Borgernær hepatitisbehandling er blevet hverdag på de københavnske misbrugscentre. Men er det tilstrækkeligt, at brugerne nu kan få det hele på et sted: Blodprøver, fibroscanning og medicinsk behandling? Oplægsholderne fortæller om organiseringen af det tværsektorielle samarbejde, der ligger til grund for SACC-modellen (Shared Addiction Care Cogenhagen) og om udfordringerne i samarbejdet mellem kommune og region. Der stilles også skarpt på, hvordan man motiverer brugerne til at lade sig undersøge og gennemføre behandlingen. Hvad er svært, hvad er kriterierne for at få behandling, og hvem bliver afvist? Hvad mangler og hvordan supplerer Brugernes Akademi med deres informationskampagne? |
|
9. At skrive sin egen stemme frem Læge Birgit Bundesen, Psykiatrisk Center Amager og forfatter Adda Djørup Der er videnskabelige beviser for, at læse- og skrivegrupper kan være gavnlige i både somatiske og psykiatriske behandlinger. Det har vist sig, at skriveaktivitet i grupper kan hjælpe den skrivende til at reorganisere og strukturere fx traumatiske erindringer og negative følelser på en overskuelig måde. At skabe sammenhæng i egen livs- og sygehistorie kan derfor være en måde at tilbageerobre fortællingen om én selv fra sygejournalen og hjælpe til at personalisere ens livshistorie. Oplægsholderne fortæller om et aktuelt videnskabeligt projekt, hvor stofbrugere med psykisk sygdom læser skønlitterære tekster og lave korte skriveøvelser. |
|
10. Lim, lak og lattergas – samt andre rusmidler i husholdningen Peter Skanning, speciallæge i anæstesiologi, tidligere overlæge på Giftlinjen Det er velkendt, at langt de fleste ulykker sker i hjemmet. Men det kommer nok bag på mange, at der også er gode muligheder for at komme galt afsted med rusmidler inden for hjemmets fire vægge. Børn og unge har fx rig adgang til at inhalere diverse husholdningsmidler og tekniske stoffer som deodorantspray, spraymaling, speedmarkerfortynder, hårlak-spray, tekstilrens, acetone, benzin og grafiske, organiske rensemidler. Listen over gasser og opløsningsmidler er lang og inkluderer helium, lattergas, lakker og limer og meget mere. Peter Skanning øser af sin store viden om stofferne og de konkrete skadevirkninger. Oplægget blev første gang præsenteret på KABS VIDENs DRUGTALK #4 på Rigshospitalet i december 2017. |
|
11. Styr på persondataforordningen i misbrugscentrene Kasper Hendrup Andersen, advokatfuldmægtig, Lou Advokater, Randers
|
|
12. Unge om at vokse op i familier med misbrug Ronny Larsen, pædagogisk konsulent og UngeEksperterne fra projekt Dit Rum Hvordan er det at vokse op i en familie med alkohol- eller stofmisbrug? Hvordan påvirker det et barn, når ingen lytter eller taler med barnet om, hvad der sker i familien? UngeEksperterne fra satspuljeprojektet Dit Rum deler ud af deres viden og erfaringer og kommer med anbefalinger til forældre, fagpersoner m.v. De unge bidrager med indsigt i et underbelyst område, hvor ingen har tal på, hvor mange børn, der vokser op i stofmisbrugsfamilier. Pædagogisk konsulent Ronny Larsen supplerer med viden fra studier på området og Dit Rums erfaringer med, hvad der kan støtte børn og unge fra familier med misbrug. |
|
13. Fatamörgana - psykedelisk trip, uden substanser Rasmus Rekyl (alias Rumzar), multikunstner, København Der er to gode grunde til at deltage i denne session. Du får både en unik mulighed for at opleve elementer fra et psykedelisk trip – uden stoffer, samt en tiltrængt pause i et langt konferenceprogram. Fatamörgana er en audio/visuel drømmerejse, hvor Rumzar, i samarbejde med nogle af de dygtigste videokunstnere i verden, skaber en afslappende platform hvor man kan opleve en imiteret virkelighed. Kraftige psykedeliske visuals akkompagneret med smukke klangflader og beroligende toner åbner dørene til en anden dimension. Vær opmærksom på at der er begrænsede pladser. Man kan vælge at sidde eller ligge ned under sessionen. |
|
16:30-17:00 | Pause Besøg en stand |
17:00-18:00 |
Kalejdoskop – nedslag i nye subkulturer og deres foretrukne rusmidler CHEMSEX DOPING PSYKEDELISK TERAPI |
18:00-18:15 | Forfriskninger |
18:15-18.45 | Kulturel Oplevelse |
18:45-19:15 | Pause |
19:15 |
Festmiddag i Atrium-haven |
Tirsdag 13. marts |
|
09:00-09:45 |
Opioid crisis - stigende brug af superpotente morfika Superpotente opioider som fx Fentanyl har vundet indpas på det illegale stofmarked bl.a. i USA, hvor det har forårsaget en voldsom stigning i overdosisdødsfald. Det andet element i fænomenet ”Opiod Crisis” udgøres af den stigende anvendelse af opioider som Tramadol, hvor sundhedsmyndighederne hidtil har underestimeret risikoen for afhængighed. Også i Danmark har de stigende antal recepter på Tramadol givet anledning til bekymring og mere opmærksomhed omkring ordinationspraksis. |
09:45-10:15 |
Pause |
10:15-11:00 |
What are the future drug trends? The last 5 years has seen fundamental changes in the ways drugs are developed, sourced, purchased, distributed and consumed. From the dark net and bitcoins to novel psychoactives, changes in drug policy and Vape technology Global Drug Survey has been shining light on these changes and sharing what we find to help people use drugs more safely. Professor Adam Winstock will use data from over 600,000 people to demonstrate global and regional shifts in the patterns of use and harm of alcohol and other drugs. Since 2016 Danes has engaged in GDS sharing their knowledge. So far more than 25,000 Danes have participated. With an average age of 21 they are some of our youngest participants. GDS is another part of the puzzle to help us better understand drug use in Denmark. |
11:00-11:30 |
Puttefesten i Dyrehaven og hvad deraf fulgte Festen for de nye gymnasieelever 2016 i Dyrehaven kom bag på mange. Tilstrømningen var usædvanlig stor. Stoffer og drikkekonkurrencer gjorde sit, og snart begyndte ambulancerne at køre i pendulfart mellem Ulvedalene og Herlev Hospital. Overlæge Marianne Sjølin Frederiksen ser tilbage på det der skete, og giver et bud på, hvorfor det gik galt. Oplægget stiler skarpt på vilkårene for forebyggelse - herunder den relative hjælpeløshed, der følger med at være forældre til teenagere. Og det limbo, der indtræder, når forældrene selv ”forlader” folkeskolen med dertil hørende alkoholpolitik og årelangt kendskab til andre forældre og børnenes kammerater. Men hun giver også konkrete råd til, hvordan man opnår dialog og snak med de unge om fx at passe på hinanden. |
11:30-12:00 |
Pause Besøg en stand |
12:00-12:30 |
De faktiske tal på børnefattigdom i Danmark Indførelsen af kontanthjælpsloftet og andre fattigdomsydelser er gået særligt hårdt ud over enlige forsørgere og bidrager til en stigning i børnefattigdommen. Oplægget vil give et overblik over udviklingen i børnefattigdommen i Danmark og hvad kontanthjælpsloftet betyder for udviklingen i børnefattigdommen. Derudover et indblik i hvad vi ved om konsekvenserne af en opvækst i fattigdom. Hvilken betydning har det for barnet og hvad er konsekvenserne på længere sigt? |
12:30-13:00 |
Sådan afspores diskussionen om velfærd Journalister, politikere og forskere kaster sig over udsatte området i den bedste mening. Men i denne Bermuda-trekant af gode viljer forsvinder der milliarder af kroner uden at det nødvendigvis rykker noget for de udsatte og udenat vi som samfund bliver klogere. Hvordan kan aktørerne på området medvirke til at den fremtidige udvikling sker på et vidensbaseret grundlag? |
13:00-14:00 |
Tak for denne gang – frokost og hjemrejse |
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >